Cykelkampagner (Interne)

Cykelkampagner (Interne)

Ved at lave interne cykelkampagner kan virksomheden påvirke sine medarbejdere til at cykle mere og samtidigt styrke fællesskabet på arbejdspladsen. Det kan være nemmest at ændre sine transportvaner sammen med andre og derfor er arbejdspladsen et godt sted at starte.

Cyklen som redskab til sundhed og balance

Udbyderen Active Consulting hjælper virksomheder til at sætte fokus på medarbejdernes sundhed og balance i hverdagen via cykling. Cyklen er det ideelle redskab, da cykling både kan udgøre træning og transport til og fra arbejde. Læs mere om Active Consulting, deres skræddersyede kampagner/strategier til virksomheder og find inspirerende cases her.

Elcyklen som redskab til mere sundhed og motivation

Jensen Cykler hjælper virksomheder og deres medarbejdere til mere sundhed og motivation i hverdagen via elcyklen. Bl.a. har en række kommuner indkøbt elcykler til transport i arbejdstiden. I en periode har de målt på medarbejdernes kørte kilometer og sundhedstilstand og opnået en række sunde, grønne resultater:

  • CO2 besparelser og et mærkbart bedre miljøregnskab.
  • Dokumenteret fald i sygefravær og mere motiveret personale, der bruger el-cykel.
  • En oplevelse af mere overskud og bedre tid i hverdagen.
  • Mere fysisk og psykisk velvære.

Elcyklen er et godt alternativ til bilen for både pendlere og udkørende personale med op til 50 km daglig transport og til udkørende medarbejdere uden kørekort. Læs mere om Jensens løsninger til virksomheder her.

Kombiner med andre cykelfremmende tiltag

Cykelkampagner der bliver lanceret sammen med andre cykelfremmende tiltag, har endnu større chance for at påvirke flere medarbejdere til at begynde at cykle. Kampagnerne kan blandt andet kombineres med forbedrede cykelfaciliteter og cykelservice på arbejdspladsen.

Cykeluge i netværk på Avedøre Holme

I Smart Mobility in Loop City netværket har tre virksomheder gennemført en uge i cyklens tegn. Et af tilbuddene til medarbejderne var at prøve en elcykel til og fra arbejde.

Cykelugen resulterede i at flere efterfølgende har valgt at købe deres egen elcykel til fordel for bilen. Læs mere om cykelugen og de cykelaktiviteter medarbejderne kunne afprøve her.