Rejseplanen

Det at komme hurtigt og nemt fra A til B og til effektivt at kunne planlægge sin rejse, er en forudsætning for at kunne komme på arbejde og andre steder hen i hverdagen. Rejseplanen er et online værktøj, som kan give den enkelte medarbejder et overblik over præcist, hvilken kombination af mobilitetsløsninger (bus, tog, metro, letbane, færge mv.) der kan bringe hende til den ønskede destination på et givet tidspunkt. Rejseplanen kan bruges til og fra arbejde og kombineres med cykel og gang.

Link til rejseplanen

I kan som virksomhed linke til Rejseplanen på jeres intranet, så medarbejderne altid har den nødvendige information om, hvilke busser, toge med videre, der afgår fra arbejdspladsen: https://www.rejseplanen.dk/webapp/index.html?#!P|SQ 

Ny version af rejseplanen testes i Nordjylland

Rejseplanen A/S og Nordjyllands Trafikselskab har i maj 2018 lanceret et pilotprojektet MinRejseplan. En ny rejseplanlægger og udvidelse af den velkendte og landsdækkende rejseplan, som i fremtiden skal samle transport- og mobilitetsformer fra forskellige leverandører til lands, til vands og i luften. Ud over bus, tog, metro, letbane, og færger, og nu samkørsel og taxa – i løbet af det kommende års tid også vil vise fjernbusser, indenrigsfly, delebiler, delecykler, m.m. for hele Danmark.

Rejseplanen vil sammen med Nordjyllands Trafikselskab udbrede kendskabet til og brugen af MinRejseplan og indsamle erfaringer i Nordjylland, så Rejseplanen på et senere tidspunkt kan udrulle en fuld multimodal rejseplan til hele Danmark. Læs om Min rejseplan her.

Mobilisten bruger rejseplanen

I projektet Formel M udviklede man visionen om mobilisten:

En mobilist er ikke bare knyttet til ét sted og ser ikke stedet som en begrænsning. Arbejde kan løses fra hjemmet eller i S-toget, og møderne kan holdes hvorsomhelst via bærbar eller smartphone.

Mobilisten er fleksibel i sine transportvalg: Kører til arbejde med kolleger den ene dag, cykler den næste og tager bussen den tredje.
Mobilisten lader sig ikke begrænse af afgangstider eller myldretider. Ved hjælp af blandt andet rejseplanen holder mobilisten sig opdateret om transportmuligheder og vælger sin rejse undervejs.

Læs mere om mobilisten her.