Mobilisten

Moving People arbejder for at flytte pendlere mod mere fleksible og grønne transportvalg – altså nogle gange vælge at droppe bilen til fordel for eksempelvis kollektiv trafik, cykel eller hjemmearbejde og kun bruge bilen til det, den er god til, eller når det er nødvendigt.

Valget af cykel, kollektiv trafik eller bil træffes ud fra dagens behov, og ikke ud fra ’det plejer jeg at gøre’. Den type pendler kalder vi en mobilist.

Hvad gør mobilisten?

Mobilisten er fleksibel i sine transportvalg:
Kører til arbejde med kolleger den ene dag, cykler den næste og tager bussen den tredje.

For mobilisten er rejsetiden kvalitetstid og ikke bare spildtid. Hvert minut har flere formål: Mens mobilisten transporterer sig fra A til B ordnes netbanken, mails til vennerne eller et par arbejdsmails. Eller også bruges rejsen til motion eller afslapning.

En mobilist er ikke knyttet til ét sted og ser ikke stedet som en begrænsning. Arbejde kan løses fra hjemmet eller i S-toget, og møderne kan holdes hvor som helst via bærbar eller smartphone.

Mobilisten lader sig ikke begrænse af afgangstider eller myldretider. Ved hjælp af informationstjenester holder mobilisten sig opdateret om transportmuligheder og vælger rejsen undervejs.

Mobilisten skåner klimaet og styrker sit helbred gennem mere bevægelse og mindre CO2-udslip i hverdagen.

 

Mød mobilisten

Videoen er lavet i projektet Formel M.