Cykelservice

Cykelservice

Som virksomhed kan man støtte op om cykling i arbejdstiden og til pendling ved at tilbyde medarbejderne at få servicere deres cykel, mens de er på arbejde.

Virksomheden kan indgå en aftale om cykelservice på arbejdspladsen med den lokale cykelforhandler eller med et mobilt værksted. Flere cykelmekanikere har mobile værksteder og tilbyder at komme ud på arbejdspladsen og servicere medarbejdernes cykler i arbejdstiden. Som medarbejder kan det være en ekstra motivation at cykle, hvis man kan få lavet sin cykel, imens man arbejder, frem for at skulle gå hen til cykelhandleren eller selv bakse med en flad cykel.

Motiver til mere cykling med årligt cykeleftersyn

Som ekstra motivation kan virksomheden vælge at betale en årligt service el.lign. af medarbejderens egen cykel. Herudover er det muligt at få serviceret virksomhedens egne cykler, så de altid er i top, når medarbejderen skal ud at køre på dem.
Der er en række mekanikere, som tilbyder mobile værksteder. Herunder kan du finde nogle af dem:

Ren cykel

Ren cykel kommer ud til virksomheden klokken 7.30 og er klar til at tage imod medarbejderens cykel. I takt med at medarbejderne afleverer deres cykel noteres det, hvornår cyklen igen skal bruges. Ren Cykel koordinerer deres dag, så alle cykler er klar til korrekt tidspunkt.
Cirka otte dage inden besøget vil virksomheden modtage en allerede forberedt tekst til intranettet, som også kan sendes ud internt. Teksten forklarer om besøget og linker direkte til Ren Cykels bookingsystem, hvorigennem medarbejderen nemt og hurtigt kan reservere en plads til sin cykel.
Læs mere på http://rencykel.dk/

Cykelven

Cykelven har et mobilt cykelværksted, der kommer ud til arbejdspladser en gang om ugen og tager sig af dine medarbejderes cykler, mens de bliver siddende ved skrivebordet. Cykelvens mekanikere klarer alle reparationer både små og store og medarbejderen klarer booking og betaling online.
Virksomheden kan vælge mellem tre abonnementer, alt efter hvor meget medarbejderen selv skal betale for service og reparation af cyklen.
Læs mere på https://www.cykelven.dk/

Cykeltanken

Cykeltanken har en servicebil, som kommer ud til virksomhederne og servicerer medarbejdernes cykler imens, de er på arbejde.
Cykeltanken sammenstrikker en aftale, som er tilpasset den enkelte virksomheds behov. Virksomheden jævnligt får besøg et besøg af servicebilen, som sørger for at holde alle medarbejderes cykler kørende. Besøget inkluderer efter aftale stort eller lille service og reparationer udover ordnes ifølge prisliste.
Læs mere på http://www.cykeltanken.dk/index.html

Copenhagen Bicycles

Vi er en cykeludlejnings og service virksomhed, der gerne vil gøre livet nemt for medarbejderne på virksomheder i København.
Vi kommer til deres arbejdsplads og servicerer og vedligeholder medarbejdernes cykler.
Vi har altid de vigtigste dele med, så de er køreklar samme dag.
Vi kan komme forbi dem hver uge og samtidigt tilbyder vi lånecykler, hvis vi ikke kan lave cyklen på stedet.
Læs mere på http://copenhagenbicycles.dk/

Er du udbyder af cykelservice?

Hvis du er udbyder af cykelservice, som ikke er nævnt her på hjemmesiden, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan præsentere din serviceordning.
Skriv til Lene Ulsted Carlsen på mail.

Cykelservice fremmer cykling til arbejde
En transportundersøgelse blandt 25 private og offentlige virksomheders medarbejdere langs ring 3 i København viser at 36 procent af medarbejderne ville cykle mere på arbejde, hvis der var en cykelservice på arbejdspladsen(kilde: loop city rapport).