Kom i gang for virksomheder

Virksomheden kan gøre noget for trængslen

Trængsel er en daglig udfordring for mange pendlere og for samfundet. Men det er også en udfordring for virksomheder. Trængsel kan være dyrt for virksomheden, når medarbejdere og varer ‘sidder fast i trafikken’, og det kan i sidste ende gøre det svært at tiltrække de rigtige medarbejdere.

Som virksomhed kan I gøre en forskel for jeres medarbejderes daglige transport. Med Mobility Management kan I gøre medarbejdernes transport smartere og grønnere. Mobility Management har fokus på transport i arbejdstiden og pendling til og fra arbejdspladsen. Nogle medarbejdere har brug for en cykel til og fra stationen, andre gange har de brug for bedre forhold til virtuelle møder eller hjemmearbejdsdage for at kunne skippe bilen til fordel for andre transportformer.

Medarbejderne vil gerne vælge bilen fra

Medarbejderne vil gerne hjælpes ud af bilerne og op på cyklen, eller ind i bussen eller toget. Det viser resultaterne fra projektet Formel M, hvor tre hospitaler, ti kommuner, 70 virksomheder og to regioner har arbejdet med at gøre det lettere for medarbejdere at vælge grønnere transportformer.

Gennem planlægning af mobilitet i lokalområder og en række tiltag på virksomhederne, som elcykler, cykelværksteder, flere busafgange og skattefrit kort til offentlig transport har indsatsen i Formel M resulteret i, at flere cykler og tager den kollektive trafik. Og færre tager bilen.

RESULTATER FRA VIRKSOMHEDER I FORMEL M PROCENTVIS ÆNDRING I PENDLERTURE

Tallene stammer fra Formel M’s undersøgelse af transportvaner, hvor i alt 12.300 medarbejdere deltog i en undersøgelse i projektets opstartsfase i 2013, og 8.700 deltog i en opfølgende undersøgelse ved projektets slutning. Læs flere resultater på www.gronmobilitet.dk

Her på siden kan I finde inspiration til, hvordan jeres virksomhed kommer i gang med Mobility Management og tiltag, der forbedrer mobiliteten omkring jeres virksomhed.

Kom i gang med mobilitet

Her på siden kan I finde inspiration til, hvordan jeres virksomhed kommer i gang med Mobility Management.

Her kan I eksempelvis læse om:

Erhvervskørsel
Brug af kollektiv trafik
Brug af cykel
Brug af bil

Og meget, meget mere.

God fornøjelse!

Udbydere af mobilitetsløsninger

Moving People har lavet en samlet oversigt over udbydere, som tilbyder løsninger, der kan fremme grøn og sund medarbejdertransport på arbejdspladser. Se udbyderoversigten her.