Pendlerplatform

Pendlerplatform

Din offentlige transports (DOT’s) ”Pendlerplatform” er et online værktøj, som kan give medarbejderne overblik over afgangstider, ruter, billetpris og et pendlertjek, der sammenligner forskellige transportmidler, som kan benyttes på vejen til arbejde.

Link til pendlerplatformen

I kan som virksomhed linke til Pendlerplatformen på jeres intranet, så medarbejderne altid har den nødvendige information om den kollektive trafik lige ved hånden. Gå til DOT´s Pendlerplatform.

Pendlertjek sammenligner bil, cykel og offentlig transport

Pendlertjek er en af de online services på Pendlerplatformen, hvor medarbejderne kan få en personlig transportvejledning i, hvordan de kan komme frem og tilbage til arbejde. Pendlertjek kan være et redskab til at informere virksomhedens medarbejdere om de forskellige transportmuligheder, der er til arbejdspladsen. I pendlertjekket kan medarbejderen indtaste sin rute online og se, om de kan pendle hurtigere, billigere, sundere og renere. Platformen sammenligner rejsen til arbejde med offentlig transport, cykel og bil.

 

Nye vaner opstår ved jobskifte

Det kan være en god ide at tilbyde nyansatte medarbejdere et pendlertjek, når de bliver ansat.
Erfaringsmæssigt er vanerne omkring transport stadig ved at blive grundlagt ved skift af arbejdsplads, og det er derfor også nemmere at vælge andre løsninger end bilen.

Tilbyd dine medarbejdere at tage et pendlertjek her: https://pendlertjek.dk/

Kontakt

Virksomheder er velkomne til at kontakte Mobilitet i Movia for at høre nærmere om pendlerplatformen.

Kontakt Anja Puggaard:
APU@moviatrafik.dk