Få et overblik over de danske supercykelsti ruter:
I København og omegnskommunerne
Albertslund ruten er 16,9 kilometer lang og forbinder Albertslund, Glostrup, Rødovre, Frederiksberg og Københavns Kommune.
Farum ruten er 20,8 kilometer lang og forbinder Farum, Furesø, Gladsaxe og Københavns Kommune.
Ishøj ruten er 13,8 km lang og forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns Kommune.
Allerød ruten er 28,6 kilometer lang og forbinder Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns Kommune
Indre ringrute er 14,6 kilometer lang og løber fra Sundby på Amager til Østerbro og forbinder Frederiksberg og Københavns Kommune.
Frederikssund ruten er 37 kilometer lang og forbinder Frederikssund, Egedal, Ballerup, Herlev og Københavns Kommune.
Værløse ruten er 7,3 kilometer lang og forbinder Furesø og Ballerup Kommune og sluttes sammen med Farum ruten.
Ring 4 ruten er 20,8 kilometer lang og forbinder omegnskommuner fra Albertslund, Ballerup, Furesø Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk.
I Århus og omegn
Lisbjerg-Skejby-Aarhus C ruten i Århus er planlagt som en supercykelsti i forbindelse med anlæggelse af letbanen. Ruten vil løbe fra Lisbjerg til midtbyen og have en forgrening til Tilst.
I Odense og omegn:
Rismarksvej til SDU ruten gør vejen mere fremkommelig for pendlere i Odense. Derudover er der også planlagt en supercykelsti fra
Lindved til Årslev i Odense Kommune.
I Aalborg Kommune
Universitetsruten forbinder Aalborg Midtby og Aalborg Universitet i Aalborg Øst
City Syd ruten forbinder Aalborg Midtby og City Syd (Hobrovej)
Visseruten forbinder Aalborg Midtby og Visse (Gugvej)
Alle supercykelstierne i Aalborg er omkring fem kilometer lange
Andre kommuner
Derudover er der en række andre supercykelstier i Esbjerg, Vejle med flere.
Apps til pendlerne
Der er flere apps som kan gøre livet som cykelpendler nemmere. Én af dem er Region Hovedstadens Cykelplanen. Appen hjælper dig med at finde den hurtigste rute samt at undgå besværlige strækninger med store veje eller brosten. Hvis ruten bliver for lang kan appen hurtigt finde den nærmeste station.
Læs mere om appen her: http://supercykelstier.dk/cykelplanen-app/