Gør pendlingen sundere og grønnere
Danske medarbejdere pendler i gennemsnit 20 kilometer hver vej til og fra arbejde. I dag kører 65 procent af danskerne i bil til arbejde. Derudover hopper 20 procent på cyklen og knap 12 procent bruger offentlig transport.
Pendling i bil er dyrt for samfundet og for hver enkel arbejdsplads. Udledning af CO2, tidsspilde i myldretidens kø og stigende sundhedsomkostninger er bare nogle af de udfordringer, der opstår, når medarbejdere pendler til arbejde i bil. Inaktive medarbejdere har flere sygedage og er dermed mindre produktive. Derfor kan virksomheder have interesse i at fremme aktive transportvaner og understøtte, at medarbejderne kan vælge mere frit mellem transportmidler. Det giver sundere og gladere medarbejdere.
Der er en række forskellige tiltag, virksomheder kan benytte for at påvirke medarbejdernes pendlervaner. Forskellige tiltag kan være nødvendige, da forskellige afstande til arbejde har indflydelse på, hvilket transportmiddel medarbejderne vælger.
Cykling
Bedre faciliteter til cyklister på arbejdspladsen kan have stor betydning for at flere vælger cyklen. Badefaciliteter, aflåst cykelparkering eller en cykelservice kan være nogle af de tiltag der kan påvirke medarbejdernes pendlervaner.
Cykling er særligt interessant for medarbejdere med 0-10 kilometer på arbejde.
Udlån af elcykler i en prøveperiode på arbejdspladser kan påvirke medarbejderne til at skifte bilen ud med cyklen, når de skal til og fra arbejde. Omkring halvdelen af medarbejderne, der låner en elcykel, ændrer deres transportvaner efterfølgende, viser resultater fra projektet Test en Elcykel.
Elcykler er særligt relevant for medarbejdere med mellem 5-15 kilometer på arbejde.
Kollektiv trafik
Dårlige forbindelser til offentlig transport kan være en barriere for, at medarbejderne rejser med bus eller tog. Derfor kan det være en ide at skabe bedre forbindelse mellem virksomheden og stationen ved eksempelvis at udlåne stationscykler til medarbejderne eller arbejde på nye stisystemer.
Et erhvervskort til offentlig transport kan også få flere medarbejdere til at skifte bilen ud. Med erhvervskortet sparer medarbejderne penge på rejser ved at få 11 procent i rabat, og samtidig er kortet skattefrit.
Bil til og fra arbejde
Undersøgelser viser, at let adgang til gratis parkering på en arbejdsplads får andelen af medarbejdere, der pendler i bil, til at stige. Derfor kan virksomheden påvirke medarbejderne til grønnere transportvaner ved at ændre sine parkeringsforhold. Eksempelvis kan de bedste parkeringspladser reserveres til elbiler eller medarbejdere, der kører sammen til arbejde.
Få overblikket
Vil I give jeres medarbejdere bedre muligheder for at vælge grøn og sund pendling? Få et overblik over forskellige tiltag som kan fremme aktiv og grøn medarbejdertransport i Moving Peoples udbyderoversigt.
Pendling –
korte og lange ture
Her på siden kan I læse om tiltag, virksomheden kan igangsætte for at påvirke medarbejdernes pendling til arbejde.
Vi har opdelt tiltagene i
Fravær faldt – produktivitet steg
En times træning om ugen fik fraværet til at falde med 56% og produktiviteten til at stige med 10%.
Det viser et forskningsprojekt ved Syddansk Universitet om fysisk træning på arbejdspladsen.
Fysisk aktivitet – og herunder cykling – fremmer altså produktivitet og reducerer fravær.
Kilde: Syddansk Universitet