Kollektiv trafik

Som kommune kan du hente hjælp til at planlægge den kollektive trafik og tænkte nye løsninger ind, som kan forbedre mobiliteten og fremme brug af den kollektive trafik hos både borgere og virksomheder. Der er flere aktører og projekter, som tilbyder hjælp, viden og rådgivning i forhold til planlægning af kollektiv trafik nu og i fremtiden.

Videncenter Movia

Som rådgiver, planlægger og udbyder af kollektiv trafik har Movia en bred vifte af kompetencer og viden.
Movias viden og kompetencer kommer til udtryk gennem deres rådgivning, planlægning og udbud af den kollektive trafik. Desuden deler de deres viden på konferencer og andre arrangementer og gennem artikler i fagmagasiner.
Find viden og konkrete værktøjer til planlægning af den kollektive trafik, udvikling af stoppesteder og mobilitet på Movias hjemmeside. 

LINC projektet – en kollektiv førerløs fremtid

I projektet LINC, som ledes af Gate21, arbejder man på at teste føreløse busser i naturlige bymiljøer med daglige passagerer, som har behov for transport. Formålet er at udvikle den kollektive trafik, så den også i fremtiden er et attraktivt og grønt valg for borgerne.
Gennem testene indsamler LINC erfaringer om, hvordan driften af selvkørende shuttles er, og om hvordan passagerne oplever dem. Samtidig ønsker LINC at udvikle de selvkørende shuttles, så de i fremtiden kan yde borgerne en intelligent service, ’der kommer, når du kalder’, og kan løse borgernes udfordringer med at komme det sidste stykke fra station til arbejdsplads eller hjem.
Projektets erfaringer kan give byplanlæggere indsigt i den infrastruktur – fysisk og digitalt – som shuttles kræver. Det kan forberede byplanlæggere på, hvordan de kan indrette bæredygtige byer, som er gode at bo og arbejde i – ’livable cities’ – da de selvkørende shuttles blandt andet er støjsvage, kører på el og derfor ikke udleder skadelige partikler eller CO2.

Læs mere om LINC projektet her eller kontakt senior projektleder Kenneth Jørgensen på mail for mere info.

Guiden til Multiskiftet – af Movia

Multistiftet er et mobilitetsknudepunkt, der tilbyder ekstra services og funktioner til de rejsende og andre som benytter stedet. Med Movias guide til multiskiftet i hånden kan kommunen vurdere det enkelte trafikale knudepunkt og få inspiration til, hvordan det kan udvikles til et attraktivt mobilitetsknudepunkt, der bygger på de lokale forhold. Læs mere om Movias guide til Multiskiftet her.

Mangler I inspiration?

I Moving Peoples udbyderoversigt finder du en række af udbydere, som tilbyder rådgivning og vejledning til at fremme brug af kollektive og fleksible trafikløsninger på arbejdspladser. Se udbyderoversigten her.