Bycykler

Bycykler

En mulighed for at fremme cykling i din kommune er at opstille bycykler i byrummet. Bycykler gør det nemt for borgerne at komme rundt i byen. Cyklen kan ligeledes bruges som first- og last-mile-løsning til pendlere.

Bycyklen fra By- og Pendlercykelfonden

Bycyklen er et cykelsystem, som lige nu findes i København og på Frederiksberg, hvor borgere, ansatte i virksomheder og turister, kan leje en cykel til at komme rundt.

  • På Bycyklens hjemmeside kan man oprette en bruger konto, se antallet af ledige cykler og reservere en cykel i forvejen.
  • Cyklerne er udstyret med en elektrisk motor, der assisterer cyklisten op til 23 km/t.
  • Et fuldt batteri holder til cirka 25 kilometers kørsel afhængigt af cykelstil.
  • Man tager hen til en Bycykelstation og tager en cykel ved at indtaste brugernavn og pinkode på cyklens skærm.
  • Cyklen kan låses ved stop undervejs og afleveres på en hvilken som helst af mere end 100 Bycykelstationer i København og på Frederiksberg.

Læs mere om Bycyklen, dens muligheder og find kontaktoplysninger her.

Donkey Republic

Donkey Republic er et firma med base i København, som har selv-service 24/7 cykeludlejning af bycykler i flere lande, herunder Danmark.

  • Donkey Republics bycykler er at finde i flere danske byer.
  • Firmaet har udviklet en app, som tillader brugerne at finde og låse cykler op med telefonen, hvilket gør det nemt at leje en cykel når som helst – hvor som helst og sadle op ved bare få klik.
  • Ingen docking-stationer, ingen kontanter, ingen ID-kort eller depositum, ingen udlejnings-butikker, ansatte eller åbningstider

Læs mere om Donkey Republic, deres bycykelsystem og muligheder her.

Er du udbyder af en bycykelløsning?

Hvis du er udbyder af en bycykelløsning, som ikke er nævnt her på hjemmesiden, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan præsentere din løsning.
Skriv til Lene Ulsted Carlsen på mail.

Pilotprojekt med bycykler til erhvervsområde

Et nyt pilotprojekt med bycykler skal gøre det attraktivt at lade bilen stå og i stedet tage toget til og fra arbejde for nogle af de 25.000 pendlere, der dagligt arbejder eller studerer i Lautrupgård, Ballerups største erhvervs- og industriområde.

Bliver projektet en succes er der stort potentiale i at udbrede det til andre af hovedstadsområdet erhvervsområder.

Læs mere om projektet her.