Dét gør Smart Mobility in LOOP CITY

Vejen til andre transportløsninger

I Smart Mobility in LOOP CITY-netværket arbejder virksomhederne og kommunerne langs Ring 3 med mobilitet i egne virksomheder og sammen i netværket. Målet er at gøre det nemmere for virksomheder og deres medarbejdere at vælge forskellige transportformer til og fra arbejde og i arbejdstiden.

Sådan arbejder netværket

Smart Mobility in LOOP CITY-netværket består af mere end 50 virksomheder og kommuner. I netværket kan virksomheder dele viden og erfaringer med mobilitetsarbejdet og udvikle nye løsninger. Repræsentanter fra kommunernes erhvervs- og trafikområde deltager også i netværket. Dermed skaber netværkene grobund for en god dialog mellem virksomheder og kommune om lokale trafikale forhold og information om arbejdet med Letbanen.

Netværket er delt op i flere lokale netværk, som arbejder med mobilitet i nærområdet og sammen på tværs af de øvrige lokale netværk. Netværkene ligger omkring:

  • Albertslund / Glostrup
  • Brøndby / Ishøj / Vallensbæk
  • Gladsaxe
  • Hvidovre (netværket ligger ikke op til Letbanen, men er en del af LOOP CITY)

Netværket holder cirka:

  • Fire årlige møder i de lokale netværk
  • To årlige fælles møder for alle de lokale netværk
Gratis undersøgelse af medarbejdernes transportvaner

Alle virksomheder bliver tilbudt en gratis transportundersøgelse af medarbejdernes pendling og kørsel i arbejdstiden. Resultatet af undersøgelsen kan være udgangspunkt for, at virksomheden selv iværksætter mobilitetstiltag på arbejdspladsen som eksempelvis stationscykler, cykelservice eller transportpolitikker.

Virksomhedernes transportundersøgelse indgår i en fælles undersøgelse af alle virksomheder i netværket. Undersøgelserne fra virksomheder er en del af grundlaget for netværkets arbejde med at finde alternative metoder til at arbejde med mobilitet i virksomhederne.

Virksomhederne tilbydes efter 1-2 år en efterundersøgelse, så det er muligt at måle, om medarbejdere har ændret transportvaner i perioden, og om indsatserne har båret frugt.

Få inspiration til arbejdet med mobilitetstiltag her.

Projektledelse

Gate 21 faciliterer netværket og planlægger møder sammen med virksomheder og kommuner. Indholdet på netværksmøder tilpasses undervejs til ønsker, behov og nye muligheder. Møderne holdes hos virksomhederne i netværket og går på skift.

Gate 21 er projektleder på både Smart Mobility in LOOP CITY og Moving People.

Vil I vide mere?

Der er plads til flere virksomheder i netværket. Kontakt:

Charlotte Hauerslev,
projektleder, Gate 21
Mail