Smart Mobility in LOOP CITY

Et erhvervsnetværk, der arbejder med trængsel

Smart Mobility in LOOP CITY er et netværk, der består af mere end 50 virksomheder og kommuner. Sammen arbejder de for at mindske trængsel på vejene og hjælpe til bedre fremkommelighed for virksomhedernes medarbejdere – særligt under arbejdet med den nye Letbane.

Trængsel er en daglig udfordring for mange virksomheder og medarbejdere. Og da hovedstadsregionen forventer 200.000 nye indbyggere i 2030, vil det skabe endnu mere pres på veje og i tog og busser.

Den nye letbane langs Ring 3 er en del af løsningen. Men Letbanen vil også skabe nye udfordringer for trafikanterne, mens den bliver bygget. Derfor giver det mening, at kommuner, virksomheder og deres medarbejdere samarbejder om bedre og grønnere mobilitet i området.

Netværket Smart Mobility in LOOP CITY består af flere lokale netværk, som også arbejder sammen på tværs af kommunerne i et samlet fælles netværk. Se de lokale netværk her – og hvilke virksomheder, der er med.

Læs mere om værdien for virksomhederne ved at være med her.

Om LOOP CITY og netværket

Initiativet til Smart Mobility in LOOP CITY-netværket er taget af LOOP CITY, som er et samarbejde mellem ti kommuner, region og stat om by- og erhvervsudvikling langs Ring 3 i forbindelse med byggeriet af Letbanen. Netværket faciliteres af Gate 21.

De ti kommuner i LOOP CITY er: Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk.

Læs mere her: www.loopcity.dk

En del af Moving People

I 2016 blev Smart Mobility in LOOP CITY en del af Moving People for at skabe synergi mellem lokale netværk og det regionale trafikarbejde.

Smart Mobility in LOOP CITY er det største tværkommunale initiativ i Moving People.

Hovedstadens Letbane

Når Letbanen åbner i 2025 forventes det:

  • at 13-14 millioner rejsende årligt vil bruge Letbanen
  • at 4.000 bilture dagligt flyttes til Letbanen

Byggeriet starter i foråret 2018.
Læs mere her:
www.dinletbane.dk

Vil I vide mere?

Der er plads til flere virksomheder i netværket.
Læs mere om fordelene ved at deltage her

Charlotte Hauerslev,
projektleder, Gate 21
Mail