Moving 30 – et eksklusivt business forum for tilgængelighed og grøn mobilitet
Vi arbejder både med strategiske mål, konkrete tiltag og udviklingsprojekter for at medarbejdere kan komme nemmere og grønnere til og fra arbejde.
De trafikale udfordringer lokalt og regionalt mærker mange virksomheder og medarbejdere dagligt. Bilister spilder over ni millioner timer i kø i hovedstadsregionen hver dag. Om mindre end ti år vil det tal være fordoblet. Det svarer til, at omkring 10.000 trafikanter vil sidde i kø året rundt og betyder både tabte arbejdstimer og langsommere distribution af varer.
Dét vil Moving 30 gøre noget ved. Vi arbejder for at afhjælpe trængsel og skabe bedre og grønnere mobilitet for pendlerne i fremtiden. En indsats på virksomheder, der fremmer trafikalmobilitet er til gavn for medarbejderne, virksomhedens grønne profil og samfundet.
Moving 30 er for større virksomheder i hovedstadsregionen med plus 200 medarbejdere, som vil fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, og som har en ambitiøs klima- og bæredygtighedsprofil.
I MOVING 30 tilbydes
- Kortlægning af virksomhedens medarbejdertransport til og fra arbejde og i arbejdstiden.
Data bruges til at analysere behov og tilfredshed, samt til målsætninger for transport og benchmarking med andre virksomheder. En opfølgende kortlægning efter et til to år bruges til afrapportering. - Fire mobility-roundtables om året på områder: CSR, HR, Facilities Management og Public Affairs.
- Internationalt kommunikationsmateriale og cases om best practise.
Læs mere om, hvilken værdi Moving 30 kan skabe for jeres virksomhed.
Læs mere og print en side om Moving 30 her (engelsk pdf).
Moving 30 i Moving People
Virksomhederne i Moving 30-forummet er både private og offentlige arbejdspladser.
De 30 virksomheder er geografisk spredt i hele Region Hovedstaden og kan arbejde på tværs af lokale udfordringer.
Erfaringer fra de lokale netværk i Moving People samles og bringes videre i Moving 30, hvor lokale problemstillinger kan skaleres og behandles regionalt, samtidig med at emner kan sættes på den politiske dagsorden.