På baggrund af de mobilitetsundersøgelser, der lavet på arbejdspladser i Moving People i 2016-2019, arbejdspladsernes engagement i at tilbyde nye og grønnere transportløsninger og arbejdspladsernes faciliteter har Center for DTU Management. Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi udarbejdet en forskeranalyse. Desuden har forskeranalysen trukket på tal fra den nationale Transportvaneundersøgelse.
Sammenhæng mellem virksomheders mobilitetsindsats og valg af transport
Forskeranalysen konkluderer blandt andet:
“Det ses, at der i perioden er en stigning på 9% i andelen af bilture på de virksomheder i projektet, som ikke har indført mobilitetstiltag. Denne stigning stemmer overens med den tendens, der ses i [den nationale, red.] Transportvaneundersøgelsen i samme periode. Samtidig er der sket et fald på 4% i andelen af bilture på de virksomheder, der har indført mobilitetstiltag. Dette indikerer, alt andet lige, at der er en effekt af at indføre tiltag og have fokus på at arbejde med mobilitet. Denne tendens underbygges ligeledes af CO2-beregningerne i rapporten, der viser et fald i CO2-udledningen på 1,3% pr. medarbejder.
Effekterne fra [den nationale, red.] Transportvaneundersøgelsen viser, at for virksomheder generelt i Hovedstadsområdet er der gennem projektperioden en stigning i bilandelen af ture på 3,6%. Samtidig ses en stigning i CO2-udledningen pr. medarbejder med arbejdsplads i Region Hovedstanden på 9,3%. Denne stigning skyldes bl.a. tendensen til længere pendlingsafstand i perioden.”
Forskeranalysen konkluderer videre:
“Der er derfor en tendens til, at det har betydning for medarbejdernes valg, at der arbejdes med mobilitet og sættes fokus på denne, samtidig med at der er flere mobilitetstiltag der kan have en indvirkning på medarbejdernes transportvalg.”