Anbefalinger med fokus på partnerskaber
Projektet Moving People resulterede i seks anbefalinger i transporten, som læner sig op ad, at vi med transport positivt kan påvirke tre påtrængende udfordringer – nemlig klima, sundheds- og mobilitet. Anbefalingerne skal anspore til brede samarbejder mellem offentlige myndigheder, private virksomheder og borgerne om at ændre transportadfærd og bedre udnytte de eksisterende transportmidler, veje og skinner. Samtidig peger de på, at der skal være bedre sammenhæng mellem transportmidler, så det bliver nemt for den enkelte at vælge den transport, der passer til dagens gøremål.
De seks anbefalinger lyder:
- Gør det nemt at være mobilist
- Undgå transportspild
- Prioritér aktiv transport lokalt, regionalt og nationalt
- Etablér og understøt partnerskaber mellem arbejdspladser og myndigheder om grøn og sund mobilitet
- Prioritér sammenhænge i transporten og infrastruktur, der understøtter grøn pendling
- Test og tag styring på nye innovative løsninger til gavn for et bæredygtigt samfund
Anbefalingerne blev overdraget til Transportminister Benny Engelbrecht på Moving Peoples konference den 10. og 11. september 2019.