Mobilitetsplanlægning

Mobilitetsplanlægning er det danske begreb for Mobility Management. Mobilitetsplanlægning bruges i lidt bredere forstand og dækker også den fysiske planlægning af mobilitet i geografiske områder som eksempelvis et byudviklingsområde, en kommune eller en region. Eller som noget nyt på tværs af kommuner med fokus på pendlingsstrøg.

At inddrage mobilitet som en del af den fysiske planlægning af byen eller et lokalområde er en proaktiv tilgang. Strategien er fra starten at skabe et fundament for grøn mobilitet ved at understøtte mulighederne og faciliteterne for grønne transportmidler i den kommunale planlægning.

Mobilitetsplanlægning for byer er en måde at adressere mange af de udfordringer, vi står overfor i trafikplanlægningen.

Kendetegn for mobilitetsplanlægning i byer
  • Transport der hænger bedre sammen og bedre skiftemuligheder på tværs af bil, bus, tog, cykel og gang
  • Bedre integrerede tilbud med borgerne i centrum for planlægningen
  • Tværfaglighed der sikrer bedre koordination og sammenhæng mellem forskellige politikområder og sektorer i kommuner og regioner
  • Løsninger gennemføres i partnerskaber