Vi cykler til arbejde – igen i maj!

Vi cykler til arbejde – igen i maj!

VI CYKLER TIL ARBEJDE-kampagnen er igen klar til at indtage cykelstierne i maj 2021 – og virksomheder kan allerede tilmelde sig nu. Også selvom I stadig arbejder helt eller delvist hjemme!

Foto: VCTA

af | 15. marts - 2021 | Ikke-kategoriseret

Foråret nærmer sig, og det er tid til at smøre og pudse cyklen. Som virksomhed kan I sparke cykelsæsonen i gang ved at tilmelde et eller flere cykelhold til VI CYKLER TIL ARBEJDE-kampagnen, som Cyklistforbundet står bag. Det kan skabe sammenhold og god trivsel i en tid, hvor hjemmearbejde og Covid-19 har punkteret nogle af virksomhedens sociale fællesskaber.

Læs mere om kampagnen og tilmeld jer på www.vcta.dk her. Årets hovedpræmie er en lækker el-cykel til alle på vinderholdet.

 

Tag cyklen til og fra hjemmekontoret

Det er ekstra-vigtigt med sociale arrangementer – på afstand – i denne tid. Med VI CYKLER TIL ARBEJDE-kampagnen kan medarbejderne bruge cykelturen til købmanden, på lokal sightseeing eller cykelturen med børnene direkte i holdkonkurrencen med kollegaerne. Det giver sammenhold på afstand – og ikke mindst motivation til at røre sig, at I gør det sammen – og i konkurrence med andre afdelinger internt eller andre virksomheder.

Få inspiration til at cykle til og fra hjemmekontoret her.

 

Nye gadgets og gamification

Hvis du deltog i VI CYKLER TIL ARBEJDE i 2020, så bemærkede du nok , at platformen sidste år blev opgraderet med nye gadgets, der gør det sjovere at være med, og som nudger deltagerne til få alvor at få gang i cykelbenene. Den nye platform er udviklet med støtte fra projektet ’Cykelpartnerskab 2020’, der er finansieret af Region Hovedstaden. Selve VI CYKLER TIL ARBEJDE- kampagnen er i øvrigt støttet af virksomheden Gubra, der også er aktiv i Moving People’s mobilitetsnetværk for arbejdspladser.

 

Tilmelding

VI CYKLER TIL ARBEJDE 2021 løber fra d. 1.-31. maj, og I kan tilmelde jer på vcta.dk frem til d. 26. april. Med jeres tilmelding deltager i gratis, når vi cykler sammen igen 14 dage i september.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om :

 

Flere nyheder om :