Test og ny type cykel-leasing fremmer cykling på arbejdspladser

Test og ny type cykel-leasing fremmer cykling på arbejdspladser

Dyre elcykler kan være en barriere, når medarbejdere overvejer, om bilen eller kollektiv transport skal skiftes ud med cyklen. Det kan afprøvning og nye leasing- og indkøbsordninger målrettet virksomheders medarbejdere være med til at ændre ved.

Foto: Two Wheel Company

af | 23. september - 2020 | Gate 21

Når medarbejdere tester elcykler af, giver det mere lyst til at cykle. Det har flere studier og forsøg allerede vist. I Moving People netværket har mere end 12 virksomheder gennem de seneste to-tre år fået mulighed for at teste elcykler i en periode på mellem en og fire uger. Her får medarbejdere mulighed for at afprøve, om elcyklen kan være et alternativ i deres daglige transport.

I flere virksomheder overvejer helt op til 80 procent efterfølgende at købe en elcykel, og cirka hver tredje køber en elcykel, efter de har prøvet det af. En betydelig barriere for at købe en elcykel er imidlertid den relativt høje pris, som nemt kan koste fra 14-15.000 kroner afhængig af standarden og type.

 

Prisbarrieren mindskes med leasingkoncepter

Måske netop på grund af prisen har flere cykeludbydere i de senere år udviklet nye finansieringsordninger, som gør det muligt at lease en elcykel.

”Medarbejdere fra virksomheder i Moving People, som har testet elcykler og efterfølgende har leaset en cykel fortæller, at modellen gør det mere overkommeligt, fordi de ikke skal have helt så mange penge op af lommen på én gang. Samtidigt er det nemmere at komme i gang, når virksomhederne stiller tilbuddet til rådighed, og endelig giver det en god fællesskabsfølelse, at flere på arbejdet er med i ordningen,” fortæller Charlotte Hauerslev, projektleder i Moving People.

Nogle leasingordninger gør det desuden muligt at skifte en almindelig cykel ud til lad- eller racercykel, hvis ens cykelbehov ændrer sig efter noget tid. Og så er det en fordel, når cykelservicen er inkluderet i prisen.

 

Cykeltilbud til virksomhedens pendlere

Flere nye udbydere på markedet har udviklet tilbud direkte til virksomheder fremfor til privatpersoner. Cyklen som et medarbejdergode kan være en ’firmacykel’, som vi kender det ved firmabilsordninger, eller det kan være særlige tilbud om højkvalitetscykler, produkter eller serviceordninger på arbejdspladsen, hvor virksomheden primært faciliterer salget mellem udbyder og medarbejder.

En af de relativt nye virksomheder på markedet med tilbud til virksomheder er Two Wheel Company, som i 2019 startede med at tilbyde ordninger til firmaer og deres medarbejdere.

”De fordele medarbejderne opnår gennem aftalen, som firmaerne laver med os om medarbejdercykler, er bedre priser plus gratis service på cyklerne i to år. Servicen foretages på firmaadressen. Det koster ikke firmaerne noget at lave disse aftaler med os,” fortæller Michael Axelsen, adm. direktør i Two Wheel Company og fortsætter:

”Denne ordning er én, firmaerne typisk indgår, når de gerne vil hjælpe medarbejderne til en god elcykelløsning, men samtidigt måske ikke selv er helt klar til eller ønsker at være en del af økonomien i cykelordningerne.”   

 

Find din cykeludbyder

Gennem de sidste par år har Fri Bikeshop i Glostrup tilbudt Moving People’s virksomheder at teste elcykler. Nu er Two Wheel Company også klar med et tilbud, som gør det muligt for virksomhederne at afprøve elcykler gratis i tre uger – det gælder både High Speed elcykler, som giver hjælp op til 45 kilometer i timen og almindelige elcykler, der giver hjælp op til 25 kilometer i timen.

Moving People har samlet en oversigt over både cykel- og andre udbydere, der tilbyder grønne transportløsninger til virksomheder. Find den her på Moving People’s hjemmeside.

 

Fokus på erfaringer og udfordringer

Mange fjernvarmeselskaber og virksomheder har arbejdet for at skabe tilsvarende samarbejder, men det er langtfra så enkelt, som det lyder. Derfor blev samarbejdet udgangspunkt for en af Gate 21’s Academy 21 masterclasses for alle partnere og medlemmer. Til masterclassen delte samarbejdspartnerne deres erfaringer med deltagerne, der talte medarbejdere fra kommuner, forsyningsselskaber, produktionsvirksomheder, universiteter, rådgivningsvirksomheder og styrelser. Blandt oplægsholderne var også Dansk Fjernvarme, Roskilde Universitet og konsulenthuset Viegand Maagøe, som satte fokus på erfaringer og udfordringer, og gav indblik i blandt andet afgifter, teknik og lovgivning. Masterclassen blev afsluttet med en tur på glasfabrikken for at se produktionen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om Gate 21:

Gate 21 bliver operatør for DK2020 i de to østdanske regioner

Læs mere her

Lejre Kommune vil bytte græs med grønne enge i nyt projekt om bedre biodiversitet.

Læs mere her

Frederiksberg Kommune baner vejen for flere energibesparelser og optimeret drift i offentlige bygninger

Læs mere her

 

Flere nyheder om Gate 21:

Gate 21 bliver operatør for DK2020 i de to østdanske regioner

Læs mere her

Lejre Kommune vil bytte græs med grønne enge i nyt projekt om bedre biodiversitet.

Læs mere her

Frederiksberg Kommune baner vejen for flere energibesparelser og optimeret drift i offentlige bygninger

Læs mere her