Medarbejdere hopper på cyklen og får kontant bonus

Medarbejdere hopper på cyklen og får kontant bonus

Virksomheden VM Tarm A/S har indført en ny bonusordning, som skal motivere medarbejderne til at cykle på arbejde. Ordningen har allerede fået 25 medarbejdere til at hoppe på cyklen i stedet for at tage bilen, og administrerende direktør Holger Ross Lauritsen forventer, at flere endnu vil benytte sig af ordningen.

Foto: Shutterstock

af | 30. november - 2020 | Gate 21

Fra den 1. oktober 2020 indførte virksomheden VM Tarm A/S en ny bonusordning, hvor medarbejdere bliver belønnet med 2.000 kroner for at vælge cyklen fremfor bilen. Medarbejderne skal enten cykle på arbejde mindst 100 gange eller i alt 300 kilometer i løbet af et år, for at modtage bonussen.

”Vi indførte bonusordningen, fordi vi mener, at virksomheder også har et ansvar overfor de ansatte, når det gælder sundhed. Ved at flere cykler til arbejde fremfor at tage bilen, får vi gladere og sundere medarbejdere, hvilket jo kommer tilbage til os som virksomhed på den lange bane,” siger administrerende direktør Holger Ross Lauritsen, VM Tarm A/S .

 

Cykelbonus bidrager til FN’s Verdensmål

Bonusordningen har allerede skabt glade medarbejdere, som er spændte på at komme ordentligt i gang med udfordringen.

”Mange af medarbejderne snakker ofte om, at de gerne ville vælge cyklen lidt oftere, men sjældent får det gjort. Bonusordningen skal derfor fungere som et lille skub i den rigtige retning. 25 medarbejdere deltager allerede i ordningen, og indtil nu har de været meget begejstret for det,” fortæller Holger Ross Lauritsen og fortsætter:

”Det skaber en god energi blandt medarbejderne, hvilket smitter positivt af på virksomheden og den interne kultur”.

Ordningen er samtidig en måde at hjælpe VM Tarm med at komme i mål med FN’s verdensmål om anstændige jobs og bæredygtig energi. Cykling til og fra arbejde som alternativ til bilen reducerer CO2-udledningen, og samtidig har det en positiv effekt på medarbejdernes sundhed og velvære.

 

Direktør stiller borgerforslag om skattefrihed for cykelbonus

Ifølge Holger Ross Lauritsen er det vigtigt at opfordre andre virksomheder til at starte initiativer, som gør det mere attraktivt for medarbejdere at cykle på arbejde. Derfor har han startet et borgerforslag.

Borgerforslaget handler om at få cykelbonusser fritaget for skat, hvilket, han håber, kan starte en diskussion om emnet, og få politikere til at indse de mange fordele cykling til arbejde har.

Du kan finde og støtte op om borgerforslaget her

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

* Påkrævet felt




Du kan her anmode om at modtage Gate 21s nyhedsbreve og e-mails med relevante informationer om aktiviteter i regi af Gate21, tilbud om arrangementer mm. Vi behandler i den forbindelse personoplysninger (navn, organisation og e-mail). Formålet med behandlingen er at kunne sende e-mails og indsamle statistik. Vores behandling af personoplysninger fremgår af Privatlivspolitikken.

Ønsker du ikke længere at modtage mails fra Gate 21 kan du klikke på afmeld-linket i bunden af et hvert nyhedsbrev, du måtte modtage fra os.

Flere nyheder om Gate 21:

Gate 21 står bag ny national klynge for byggeri og anlæg

Læs mere her

Når data ændrer adfærd

Læs mere her

Cykeludfordring giver sundere pendlere på blot én måned

Læs mere her

 

Flere nyheder om Gate 21:

Gate 21 står bag ny national klynge for byggeri og anlæg

Læs mere her

Når data ændrer adfærd

Læs mere her

Cykeludfordring giver sundere pendlere på blot én måned

Læs mere her